Stationer

Stationer

Flere af de eksisterende stationer ombygges og der etableres nye perroner, elevatorer og gangbroer i forbindelse med opgraderingen af banen. Ved Holeby bygger vi en helt ny station.

Ny station ved Holeby

Holeby Station
Illustration: Der bliver fire spor og en gangbro på stationen i Holeby

Glumsø Station

Vi flytter stationen 200 meter sydpå. Tilsvarende flytter og forhøjer vi gangbroen, så der bliver plads til kørestrømsanlæg.

Lundby Station

Vi forhøjer gangbroen af hensyn til kørestrømsanlæg.

Vordingborg Station

I den sydlige ende af Vordingborg Station retter vi sporet ud, så vi kan etablere en dobbeltsporet strækning over Masnedsund og Masnedø. 
 
Syd for perronen mellem spor 2 og 3 bygger vi sporanlægget helt om. Det nye spor kommer til at ligge øst for det eksisterende spor. Perronen langs spor 1 er blevet forlænget, så den nu er ca. 320 meter lang. Perronbroen over spor 1 og 2 er blevet fjernet og erstattet med en ny og højere, som kan spænde over alle tre spor og med adgang fra campus-området vest for stationen. Perronbroen er udstyret med trapper og elevatorer. Endelig sløjfer vi det gamle havnespor.

Se visualisering af hvordan den nye station kommer til at se ud

Orehoved Station

I Orehoved har vi bygget en midlertidig station. Her vender togene til og fra København, mens togtrafikken hen over Lolland og Falster i perioder er indstillet. Her er også holdeplads for de busser, som skal fragte passagererne videre, ligesom der er en mindre pendlerparkering.

Stationen er bygget op i træ med skridsikker belægning og indrettet med lys, billetautomater og højttaleranlæg. Når der ikke længere er behov for stationen, bliver den fjernet igen.

Eskilstrup Station

Vi har opført en gangbro med elevatorer og trapper. 
EU logo