Nyt signalsystem mellem Mogenstrup og Nykøbing F

Banedanmark er i gang med at rulle et nyt, digitalt signalsystem ud mellem Sydsjælland og Falster - nærmere bestemt mellem Mogenstrup syd for Næstved og Nykøbing F. Det nye signalsystem tages i brug i december 2021.

Banedanmark er i gang med at udrulle et nyt signalsystem på strækningen mellem Mogenstrup og Nykøbing Falster. Det betyder, at de gamle signaler langs skinnerne bliver erstattet af et nyt system, som på sigt bl.a. vil give flere tog til tiden, en øget sikkerhed på jernbanen og mulighed for at håndtere flere tog. Men inden det nye system kan sættes i drift til december, skal det testes i løbet af fem weekender i efteråret.

Udrulningen af det nye signalsystem på den ca. 50 km lange strækning er en del af Banedanmarks indsats for at skifte de gamle signaler på fjernbanen ud med et digitalt signalsystem, der hedder ERTMS. Det skyldes, at de gamle signaler er slidte og derfor giver anledning til fejl og forsinkelser. Derfor skal det nye system udrulles på alle strækninger på fjernbanen.

Togtrafik aflyses

Tests af det nye signalsystem betyder, at der ikke kan køre tog mellem Næstved og Nykøbing Falster i weekenderne i september. 
Der vil blive udført yderligere test af det nye signalsystem på strækningen i november og begyndelsen af december, hvorefter det vil være klar til at blive sat i drift. Få overblikket i oversigten nedenunder.

Som togpassager på Sydbanen, kan du planlægge din rejse på Rejseplanen.dk.

Om det nye signalsystem 

Det nye system, ERTMS (European Rail Traffic Management System), er ved at blive rullet ud på hele fjernbanen. Det er et samletsystem, hvor al datakommunikation mellem sikkerhedssystemer og tog foregår via digitale signaler. Det er et fælleseuropæisk standardsystem, og dermed vil det for togene på den danske jernbane blive nemmere at krydse grænser.

Med det nye system vil der være færre fysiske komponenter langs skinnerne sammenlignet med de gamle analoge signalanlæg. Det vil betyde, at antallet af signalfejl vil falde, da signalfejl ofte sker i netop disse komponenter.

Det betyder også, at de gamle fysiske signaler langs banen vil blive nedlagt. I stedet vil signalsystemet blandt andet i langt højere grad selv agere sikkerhedsmæssigt forsvarligt, ligesom lokomotivføreren vil modtage beskeder digitalt på en skærm i førerrummet.

Med det nye system vil det være muligt at køre med hyppigere togdrift og med højere hastighed på visse strækninger.

Læs mere om Signalprogrammet

Læs mere om det nye signalsystem på fjernbanen

Perioder med aflyst togtrafik på Sydbanen

I denne weekend har vi planlagt en test af det nye signalsystem mellem Mogenstrup og Nykøbing F
Togtrafikken aflyses mellem Næstved og Nykøbing F. fra fredag aften kl. 21:30 til mandag morgen kl. 04:30.

Vi har planlagt afsluttende tests i en periode, inden vi tager det nye signalsystem mellem Mogenstrup og Nykøbing F i brug.
Togtrafikken aflyses mellem Næstved og Nykøbing F. 

Mere info følger.

Nyheder