Opstart af jernbanevirksomhed

Hvis du vil opstarte jernbanevirksomhed, kan du få rådgivning og hjælp af Banedanmark. Start med at kontakte os, så vi kan guide dig godt i gang med de første indledende og undersøgende faser.

Lidt om opstartsprocessen og det videre forløb

For at opstarte jernbanevirksomhed i Danmark skal du indhente en række tilladelser, licenser, certifikater mv. hos Banedanmark samt Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Du skal indgå en adgangskontrakt med Banedanmark samt ansøge om kapacitet til transporter. Vi er også behjælpelig med at udstede materieltypegodkendelser af visse indbygningseffekter (fx ATC, togradio, mv.). Når de første indledende faser er overstået, og en egentlig proces vedrørende kapacitetstildeling og godkendelse som jernbanevirksomhed er i gang, vil du få tilknyttet en ressourceperson, der er den daglige indgangsvinkel til Banedanmark.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen udsteder licens, sikkerhedscertifikat og ibrugtagningstilladelse samt typegodkender det rullende materiel. Betingelserne for samt vejledning vedrørende ansøgninger kan ses på Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen hjemmeside.

For at drive jernbanevirksomhed i Danmark er det nødvendigt at have en ansvarsforsikring, der dækker person- og tingskade.

Der er stor forskel på reglerne om dokumentation i de europæiske lande. Har du derfor en transport, der er grænseoverskridende, er det vigtigt at indsamle den nødvendige dokumentation fra de pågældende lande.


Læs mere