Trafikale regler

De trafikale regler udgives med hjemmel i § 19 i Jernbanelov, lov nr. 686 af 27.05.2015, og gælder for alle, som kører eller på anden måde færdes på Banedanmarks infrastruktur.
 
Der udgives separate regler for den infrastruktur, som er omfattet af Sikkerhedsreglementet af 1975 (SR), den infrastruktur på S-banen, som er omfattet af de Operationelle regler (ORS) og den infrastruktur på Fjernbanen, som er omfattet af de Operationelle regler (ORF).
 
Til hvert af de overordnede regelsæt findes forskellige supplerende instrukser og bestemmelser.

 

OBS!

Kære alle

Kvalitet & Sikkerhed, Trafikale Regler er i øjeblikket ikke teknisk i stand til at foretage rettelser i regelsættene og de supplerende bestemmelser, der ligger i forbindelse med disse, hvorfor vi i de kommende måneder får et øget behov for, at ændringer midlertidigt kommer ud som Supplerende Sikkerhedsbestemmelser (SSB).

Vi anerkender, at dette ikke er hensigtsmæssigt, og situationen vil i længden ikke være holdbar, og vi arbejder målrettet mod etablering af ny løsning. Vi beklager de gener, det øgede behov for Supplerende Sikkerhedsbestemmelser vil afstedkomme, og opfordrer samtidig til brugeres øgede opmærksomhed i denne periode. 

Vi vil, når vi  igen har mulighed for at rette i regelsættene,  optage de rettelser, som midlertidigt har været eksekveret igennem Supplerende Sikkerhedsbestemmelser, og lade relevante Supplerende Sikkerhedsbestemmelser bortfalde.

 

 

Med venlig hilsen

 

Tim Bjørn Olsen
Trafikal Regelsagsbehandler

Banedanmark
Kvalitet & Sikkerhed
Trafikale Regler
Lumbyesvej 34
7000 Fredericia
T: +45 2146 6481
tbjo@bane.dk
www.banedanmark.dk

 

Herunder finder du links til vores trafikale regler