Kommunikation

Vi har det overordnede ansvar for Banedanmarks interne og eksterne kommunikation.

I en virksomhed, der er i gang 24 timer i døgnet 365 dage om året, er det ikke nogen lille opgave.

Vi har et dedikeret team af pressemedarbejdere, der servicerer pressen døgnet rundt, året rundt. Det er også os, der står for Banedanmarks tilstedeværelse på sociale medier.

Læs mere om Presse

Vi sørger også for, at naboerne langs banen får besked i god tid, når vi arbejder på banen. Vi opdaterer hjemmesiden, sender breve ud til de berørte i området, holder infomøder og meget mere.

Internt hjælper vi medarbejdere og ledere med at understøtte forandringer med kommunikation og vedligeholde vores interne kanaler som blandt andet intranet, medarbejderavis, ledersite mv.

Vi sørger også for at sikre opdaterede retningslinjer for brug af Banedanmarks design – internt og eksternt.

Vi er 16 medarbejdere med en kommunikationsfaglig eller journalistisk baggrund.

Kommunikation ledes af kommunikationschef Katja Dahlberg