Løvfald

Løvfaldsperioden, den tid hvor bladene falder af træerne, betyder samtidig en øget indsats for at sikre, at togene kører punktligt. Det tager nemlig længere tid for togene at accelerere og bremse ned, når de blade, der falder ned på skinnerne, bliver kørt sammen til en klæbrig masse.

Hvornår er det løvfald?

Løvfaldsperioden strækker sig fra begyndelsen af oktober og omkring en seks-syv uger frem. Hård blæst og frost betyder, at bladende falder hurtigt, men bliver efteråret stille og lunt varer løvfaldsperioden længere. I et typisk efterår er det specielt de sidste dage i oktober og i begyndelsen af november, at løvfaldet er kraftigt. 

Løvfald og punktlighed

En høj punktlighed er i fokus på jernbanen - det gælder også i løvfaldsperioden. I 2018 blev 887 tog forsinket som følge af løvfald, og det er det laveste antal siden vi begyndte at måle forsinkelser som følge af løvfald.  Hårdt blæsevejr og nattefrost giver normalt en kort løvfaldsperiode, mens et mildt og fugtigt vejr forlænger perioden. Sidste år var løvfaldsperioden kort, hvilket var med til at give det gode resultat.

Banedanmark har et godt samarbejde med de jernbanevirksomheder, der kører på banen. Det er med til at sikre en høj rettidighed i løvfaldsperioden.

  • Trafikstyringspersonale og lokomotivførere samarbejder tæt, så informationer om løvfald kommer ud til lokomotivførerne, så de får mulighed for at køre efter forholdene.
  • Der er lagt planer for, hvordan trafikken skal køre, hvis løvfaldet giver store udfordringer for punktligheden.
  • Banedanmark har sørget for at nedbringe antallet af hastighedsnedsættelser - de såkaldte LA-forhold.
  • Togene er eftersete, har fået slebet hjul og kører med fyldte sandkasser, så de lettere kan komme op og ned i fart.

Løvfaldstroljerne

Tidligere kørte Banedanmark med løvfaldstroljer, der skulle spule bladene væk fra skinnerne. Det har ikke været muligt at dokumentere en effekt af løvfaldstroljerne og derfor har de ikke kørt siden 2016.