Når vi åbner efter et sporarbejde

  • Inden en strækning åbnes efter sporarbejde kræver reglerne, at vi gennemgår al det udførte arbejde. Det gør vi for at sikre, at sikkerheden er i orden for passagererne.

    Vi gennemgår en lang række forskellige områder alt efter hvor omfattende arbejdet har været. Her kan du læse eksempler på, hvad vi tjekker inden for hovedområderne: 
     
    Sporet – er sporskifter installeret og justeret korrekt? Er svejsningerne som de skal være, og er de slebet korrekt?
    Afvanding – ledes vandet korrekt væk fra sporkasser og perroner, som drænet bør gøre? 
    Anlæg – er bæreevnen i dæmningen korrekt, og svarer materialeopbygningen til det aftalte? 
    Konstruktioner – er alt arbejde udført i henhold til det projekterede, og at alle tolerancer overholdt? 
    Perron – er alle installationer som de skal være, og er der glemt nogle genstande på perronen? Er tilgængeligheden til perronen som den skal være ifølge kravene?
    Stærkstrøm – lever installationerne op til stærkstrømsbekendtgørelsen og til de opstillede funktionskrav? 
    Sikring – virker signalkabler? Har signalerne den rette lysstyrke og funktion, og virker sporskifter og signaler? Herefter afprøves sikkerhedssystemer med tog inden den endelige ibrugtagning. 

    Først når alle dele er gennemgået kan sporet frigives, og passagerne inviteres indenfor.