Danmark fik fire nye stationer i 2020

Her har du mulighed for at komme lidt tættere på Banedanmarks stationsåbninger i 2020. Du kan også møde nogle af medarbejderne bag projekterne og få mere at vide om, hvordan stationer bidrager positivt til klimaet, mindsker trængsel og binder Danmark og Europa bedre sammen.
 

Ved køreplansskiftet den 13. december 2020 bød vi velkommen til en ny bane til Aalborg Lufthavn, som også inkluderer en ny station ved terminalen, og i Jerne uden for Esbjerg åbnede en ny station, som kommer til at betjene områdets mange pendlere. På den københavnske S-bane åbnede Vinge Station den 14. december - et nyt stoppested på Frederikssundsbanen mellem Frederikssund og Ølstykke. Og den "nye" Glumsø Station blev indviet digitalt den 29. november og betjente de første tog den 30. november efter et længerevarende sporarbejde mellem Ringsted og Næstved.

Jerne Station indviet digitalt med lokalt bidrag

Transportminister Benny Engelbrecht og Banedanmarks projektleder Trine Albæk indvier Jerne Station i videoen nedenunder. Indvielsen blev på grund af omstændighederne afholdt digitalt. Unge fra Vindmøllen i Esbjerg har stået for den flotte model af Jerne Station.


Læs mere om den nye pendlerstation i Banedanmarks pressemeddelelse.

 

Transportministeren fik lokal hjælp til indvielsen af den nye lufthavnsbane

Transportminister Benny Engelbrecht fik god hjælp til indvielsen af den nye bane til Aalborg Lufthavn. Børnehavebørn fra Ane Dam i Aalborg hjalp til med indvielsen. Se med i videoen. 


Den nye bane til Aalborg Lufthavn er med til at binde landet bedre sammen. Læs mere i pressemeddelelsen.


Mod fremtidens jernbane 
Åbningen af de fire nye stationer markerer et vigtigt skridt på vejen frem mod fremtidens jernbane, hvor grøn togdrift bidrager positivt til klimaet, flere tog formindsker trængsel, og flere spor og stationer binder infrastrukturen bedre sammen.

Hver station bidrager 
Glumsø Station og strækningen på Ringsted-Femern Banen binder Danmark bedre sammen med Europa, stationen i Aalborg Lufthavn binder transporten med tog og fly bedre sammen, mens Jerne Station og Vinge Station giver bedre adgang til tog og bidrager til mindre trængsel på vejene. De nye anlæg spiller alle en vigtig rolle - både i forhold til klima- og miljøvenlige el-tog på fjernbanen og digitaliseringen af togdriften, som udgør kernen af fremtidens jernbane.  

Efter en større opgradering åbnede Sydbanen mellem Ringsted og Næstved igen for togtrafik den 30. november. Åbningen skete som et led i arbejdet med at opgradere strækningen mellem Ringsted og Femern, hvor indsatsen i 2020 var koncentreret mellem Ringsted og Næstved. Også Glumsø Station er blevet opgraderet med ny forplads, nye perroner og en ny gangbro med både trapper og elevatorer. 

Læs hvilken betydning opgraderingen får for Glumsø Station i den udsendte pressemeddelelse.

Vinge Station

S-banelinjen til Frederiksund fik en ny station den 14. december. Du kan læse mere Vinge Station i Banedanmarks pressemeddelelse fra åbningsdagen.

Transportministeren og byggelederen indvier Glumsø Station

På trods af Covid-19 blev åbningen af den nyrenoverede Glumsø Station fejret med maner. Se med, når Banedanmarks byggeleder, Svend Skodborg-Jørgensen, tager en tur forbi transportminister Benny Engelbrecht med en helt særlig indvielsessnor strikket af Glumsøs lokale strikkedamer – og erklærer Glumsø Station for åben.

 
Glumsø Station blev indviet virtuelt af transportminister Benny Engelbrecht.

 

 

Danmark får fire nye stationer Medregnet Glumsø, som er flyttet og opgraderet